Stress

– Ordet stress kan dække over mange tilstande

Stress er et ord, som vi alle bruger hyppigt i disse år. Det kan dække over at have travlt 5 minutter før gæsterne kommer, til oplevelsen i kroppen hos mennesker med kompleks PTSD. 

At have en stresstilstand i kroppen er en alvorlig tilstand, hvor vi ofte gennem længere tid, har negligeret de signaler vores krop og sind har sendt os. Symptomer på stress kan være:

  • Indre uro
  • Hjertebanken
  • Trykken for brystet
  • Susen for ørerne
  • Kvalme
  • Svimmelhed, besvimelser
  • Søvnbesvær
  • Spændinger i muskler (typisk skuldre, nakke og læggene)
  • Vekslen mellem hård mave og tyndmave
  • Rystelser, de er ikke nødvendigvis synlige for omgivelserne
  • Hukommelses problemer
  • Angst
  • Tristhed/depression
  • Øget irritation eller vrede

Ikke to kroppe reagerer helt ens på stress, men ovenstående er nogle af de mere almindelige symptomer.

Hvad gør du, hvis du føler dig stresset?

Først og fremmest bør du gå til lægen, hvis du har fysiske symptomer du ikke har haft før! Det er også stressende at være syg og hvis du lider af en hjertesygdom, tumor eller noget andet fysisk, så hjælper det ikke at geare ned, gå i terapi eller andre gode tiltag. Når du er clearet hos din læge, kan du begynde at drage omsorg for dig selv og din følelsesmæssige tilstand.

Herefter er der en del du kan gøre. Men hvilken vej du skal gå, afhænger af, hvad der stresser dig. At få afdækket de stressfaktorer som du har, er vigtigt. Hvad enten det handler om ydre eller indre faktorer.

Hvad gør os stresset?

Der er mange faktorer som kan bidrage til stress f.eks.:

  1. For meget arbejde og/eller ting der skal nås i fritiden
  2. Større problemer i parforholdet/familien
  3. Svær sygdom i tætte relationer
  4. Oplevelse af mangel på muligheder for at ændre egen livssituation 
  5. Følelse af ringe eller ingen kontrol over eget liv
  6. Manglende oplevelse af at livet er meningsfyldt
  7. Ubearbejdet traumer

Punkt 1.-3. er ydrefaktorer og punkterne 4. – 7. er indre faktorer. At afdække hvad der er med til at bidrage til din stresstilstand er vigtigt, for de valg du tager. 

De fleste mennesker med stress, har en følelse af magtesløshed i forhold til deres liv. Det kan synes umuligt at ændre noget. Heldigvis er det meget sjældent tilfældet. Stress er sjældent en tilstand, vi behøver være i ret længe af gangen. Langvarige stress tilstande er ofte koblet til chok og traumer. Disse tilstand og PTSD, vil blive beskrevet i et særskilt blogindlæg.

Når vi er stresset er vores nervesystem på overarbejde. Jo længere tid tilstanden har stået på, des svære er det at falde til ro, når muligheden er der. Selv natten bliver urolig, med korte afbrudte søvnperioder, tankemylder, hjertebanken og problemer med at falde i søvn igen. Stress i kroppen holder ikke nødvendigvis op, fordi vi kommer hjem og lægger os på sofaen, nogle gange opleves det nærmest mere voldsomt, fordi der ikke er noget som distraherer os i, at mærke alt det, der sker i kroppen.

Hvis du oplever stress, kan du starte lige nu, med at arbejde på, at få dit autonome nervesystem i balance.

Her er et par øvelse du nemt kan lave selv:

– Sæt dig behageligt til rette, med fødderne placeret på gulvet. Mærk kontakten mellem fødderne og gulvet. Træk vejret ind gennem næsen (munden er ok, hvis du er tilstoppet i næsen😉 ), når du puster luften ud, forestiller du dig at du puster den ned gennem kroppen og videre ud via fodsåler/fødder. Sid sådan med din vejrtrækning et minut eller to. Nogle har glæde af at forestille sig, at bekymringer og spændinger bliver pustet med ud, andre synes det bliver for abstrakt. Gør det på din måde, der er hverken rigtigt eller forkert! 

Når du får styr på og fokuserer på dit åndedræt falder den sympatiske aktivitet (den der er for meget af) i dit nervesystem og du får muligheden for at falde lidt til ro.

– Hvis du har tankemylder, f.eks. Når du skal sove, så tag en notesbog med i seng. Undgå brug at telefon o.lign. da skærmlys kan have en stressende effekt i sig selv… Skriv de tanker ned der kommer; og ja, nogle gange kommer der mange… Bare skriv dem ned, ukritisk. Sig til dig selv, at du kigger på dem i morgen og at de ikke vil blive glemt. Vågner du med en ny stribe tanker kl 2 om natten, så er det frem med notesbogen igen. 

Stress fremkaldt tankermylder består oftest af de samme tanker, som kører i ring. Når vi skriver dem ned og vender tilbage til dem næste dag, har vi ofte lettere ved at give slip på dem i øjeblikket. Når listen med tanker bliver læst igennem dagen efter, er der som regel mange, som kan streges over, enten fordi de ellerede er på listen eller også fordi de ikke længere er så vigtige. Vores sind er mester i at skabe et overflødighedshorn af tanker…

– Gå en rolig tur i naturen. En stress nedsættende gåtur, er ikke pulstræning. Læg mærke til det der sker og er omkring dig. Lad gerne telefonen blive hjemme, så du kan fokuserer på alle din sanser.

– Mærk efter hvad din krop  har brug for og giv den det, hvis det overhovedet er muligt.

Når den meste akutte stress har lagt sig, kan du begynde at undersøge præcis hvad det er, der stresser dig. Nogle gange er det indlysende, men livet så komplekst, at det af og til, kan være lidt svært at gennemskue. Så kan det være rart, at finde en du kan tale med, som kan stille nogle fordomsfrie og åbne spørgsmål, der hjælper dig, til at finde den rette vej at gå.

I senere blogindlæg, vender jeg tilbage mere præcist tilbage til: 

– Hvad der sker i kroppen når vi er stresset

– Hvordan vi kan afdække hvad der har udløst en stresstilstandIMG_0555

– Stress som følger af chok og traumer, herunder PTSD

Rolige hilsner

Line Rotenberg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s